Jimmy Stahr
Født: 6-5-1935 i København
Død: 2-6-2017 (82 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Jimmy Stahr, tidligere radiovært og folketingsmedlem, voksede op i et håndværkerhjem på Nørrebro som søn af værkfører Anker Stahr. Han gik den boglige vej og blev uddannet som skolelærer i 1958, hvorefter han fik arbejde på Borup Skole. Han blev i 1962 ansat som freelancemedarbejder i Danmarks Radio, hvor han blev fastansat i 1967. Fra 1968 til 1977 var han daglig leder af DR's småbørnsudsendelser i radio og på tv. Som radiovært var han bl.a. kendt for spørgebrevkassen for børn "Spørg Olivia", hvor han i 22 år besvarede spørgsmål fra knapt 6000 børn. Men tusindvis af lyttere vil også huske ham for hans mangeårige virke i ønskeprogrammet Giro 413. Da han stoppede i Danmarks Radio i 2003 etablerede han sammen med forfatteren Eva Bendix (17-07-1925 - 21-04-2017) græsrodsbevægelsen De Nye Bedsteforældre - en slag debatforum med fokus på børnebørns behov for alternativ nærhed med andre voksne i familien end de travlt arbejdende forældre. Jimmy Stahr var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1977 til 1994. Han nåede i tiden frem til 1992 blandt andet at være formand for retsudvalget, formand for kulturudvalget og næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen. Efter sin pensionering var han foredragsholder og han skrev en stribe bøger, bl.a. "Morfars bog" og "Farfars bog". Jimmy Stahr blev den 9. august 1958 gift med lærerinde Vibeke Møller.


Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Jul i Hjemmeværnet (2001)Resumé