Holger K Nielsen
Født: 23-4-1950 (74 år) i Ribe
Biografi
Holger Kirkholm Nielsen, udenrigsminister og politiker fra Socialistisk Folkeparti, blev student fra Ribe Katedralskole i 1969. Efter et ophold på Snoghøj Folkehøjskole 1969-1970 tog han 1. del af statskundskab ved Aarhus Universitet i 1973, som han supplerede med cand.mag. (samfundsfag og dansk) fra Københavns Universitet i 1979. Efter afslutningen på studierne blev han sekretær ved Gruppen af Kommunister og Beslægtede i EF-Parlamentet 1979-81 og herefter fuldmægtig i Energiministeriet i 1981 og senere i perioden 1984-87 (afbrudt mens han første gang var indvalgt i Folketinget). Han blev siden indvalgt i Folketinget i 1987. Han har været medlem af SF's hovedbestyrelse 1976-79 og siden 1984 og medlem af SF's forretningsudvalg 1984-87. Holger K. Nielsen var partiformand for SF i periode 1991-2005. Den 16. oktober 2012 blev han udpeget som ny skatteminister og den 12. december 2013 udnævntes han til udenrigsminister efter Villy Søvndals afgang på grund af sygdom.