Mikael Bertelsen
Født: 5-10-1967 (57 år) i København

Biografi
Mikael Simson Bertelsen, kanalchef, programmedarbejder, er søn af designer og sylærer Kate Johnna Bertelsen (død 2006) og arkitekt M.A.A. Gunnar Bertelsen (død 2004), der blandt andet var manden bag caféer og restauranter som Café Victor, Victors Garage og Café Dagmar i 1980'ernes København. Han begyndte sin medie-karriere i 1991 med at lave Børneradio og var i årene 1996-1998 leder af Ungdomsredaktionen på Danmarks Radio og i tre år redaktør og medlem af Chefredaktionen på DR2 (2003-2006). Han lavede en række forskellige programmer i både radio og tv, deriblandt Bertelsen på P1, De uaktuelle nyheder, den 11. time og Quatraro Mysteriet. I 1998 var han udsendt af Udenrigsministeriet, i forbindelse med opbygning af to radiostationer i Thailand. I august 2011 forlod Mikael Bertelsen Danmarks Radio, for sammen med Mads Brügger, at blive kanalchef på radiokanalen "Radio24syv", der begyndte at sende fra 1. november 2011. Han har igennem årene modtaget en lang række priser og hæderbevisninger, blandt andet den internationale radiopris Premios Ondas. Mikael Bertelsen blev den 14. oktober 1995 gift med direktør i Microsoft Malou Aamund (f. 28-07-1969).


Har medvirket i følgende 7 film:
Voksne mennesker (2005)Skatteforvalter
Klovn - the movie (2010)Sig selv
Superclásico (2011)Fortæller
Skytten (2013)DR vært, debatprogram
Klovn the Final (2020)Mikael Bertelsen
Ønskebarn (2022)TV-vært
Viktor mod verden (2023)P-vagt, tjener, vagt

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Pendlerkids III (2014) 9 Sig selv

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Jul i Hjemmeværnet (2001)Resumé

Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Jul på Vesterbro (2003,2004,2009,2013)DR-redaktør
Jul i verdensrummet (2006)DR-redaktør