Mads Hansen
Født: 25-2-1896 i Blaabjerg, Borris sogn v/ Ringkøbing
Død: 27-9-1961 (65 år)
Gravsted: Sevel Kirkegård

Biografi
Mads Christian Hansen, der var søn af husmand Hans Dines Christensen og hustru Mette Jensen Olesen, var kromand på Sevel Kro i årene fra 1926 - 1961. Det var i hans tid, at kroen fik ry for at være "kunstnerkroen", hvor kunstnere - især skuespillere - samledes gang på gang. Dette tog sin begyndelse i 1939, hvor spillefilmen "Jens Langkniv" blev optaget på og omkring Hjerl Hede. Under optagelserne var alle de kendte skuespillere indlogeret på Sevel Kro, heriblandt Poul Reichhardt. Poul Reichhardt og de andre filmfolk faldt for det hyggelige kromiljø og den lune jyske krovært - Mads. Dette resulterede i, at bl.a. Poul Reichhardt vendte tilbage til Sevel Kro, når han var på teaterturné i Jylland, og han inviterede ofte hele teatertruppen med, så også de kunne lære stedet at kende. Mads Hansen blev gift med Marie Hansen den 30. marts 1926.


Har medvirket i følgende 1 film:
Jens Langkniv (1940)Kusk

Bøger om Mads Hansen:
Mads – kromand i Sevel af Knud Dynnes Hansen