Agnar Mykle
Født: 8-8-1915 i Trondheim, Norge
Død: 14-1-1994 (78 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Agnar Mykle, født Myklebust, norsk forfatter, voksede op i Trøndelag, og tog en uddannelse i økonomi ved Norges Handelshøjskole i Bergen hvor han udmærkede sig som en meget dygtig studerende. Senere boede han det meste af livet i Asker. Agnar Mykle slog for alvor igennem med sin anden roman "Lasso rundt fru Luna" i 1954. To år senere udkom opfølgningsromanen "Sangen om den røde rubin". Bogen blev politianmeldt på grund af bogens påståede pornografiske indhold. En omfattende retsproces førte først til, at bogen blev konfiskeret og forbudt i 1957. En anke førte sagen til Højesteret, hvor forlag og forfatter blev frikendt. Retsagen synes at have påført ham et knæk - for siden publicerede han få bøger. Mykle var også en pioner indenfor norsk dukketeater. Sammen med sin kone Jane Mykle etablerede han Norsk Dukketeater i 1949, og de to skrev vigtige lærebøger om dette emne.
Har arbejdet med følgende 1 film:
Den røde rubin (1970) | Efter novelle af |