Biografi
Jens Alfred Martin Hansen, forfatter, der var af sjællandsk husmandsslægt - søn af kirkesanger, husmand Hans Peter Hansen og Kristine Matthiesen, gik i landsbyskole og var ved landbruget til 1926. Han tog lærereksamen ved Haslev Seminarium i 1930 og debuterede under navnet Alfred Hansen med topografisk-hist. skildring i Østsjællands Folkeblad i 1930. Martin A. Hansen var ansat ved Københavns Skolevæsen 1931 og blev fastansat ved Seminarieskolen på Kapelvej fra 1933. Sin egentlige forfatterdebut fik han i 1935 med "Nu opgiver han" i 1935 og skrev to år efter "Kolonien". Efter besættelsen prægedes hans forfatterskab af temaerne skyld, ret og dom i bl.a. "Lykkelige Kristoffer" og af et kraftigt opgør med kulturradikalismen og naturalismen i bl.a. "Leviathan" og "Orm og Tyr". Martin A. Hansens mest læste roman "Løgneren" (1950) blev senere filmatiseret. Martin A. Hansen blev i 1935 gift med Vera Jensen.
Har arbejdet med følgende 1 film:
Løgneren (1970) | Efter roman af |