Bodil Lassen
Født: 12-3-1955 (69 år)
Biografi
Bodil Lassen, skuespiller, blev uddannet på Statens Teaterskole i 1984. Hun har vekslet mellem engagement ved børneteatre og store og små scener og har siden 2002 haft fast engagement på Aalborg Teater. Hun har bl.a. haft roller i "Rock og rå latter" på Gladsaxe Teater i 1985, "Stilheden" på Aveny Teatret i 1990, "Kartofler" på Café Teatret i 1993, "Good Bye Ruth" på FÅR i 2000 og på Aalborg Teater i "Revisoren" 2001, "Skyldig, Skamdrup, Vamdrup" i 2003, "Lykke-Per" i 2004 og "The Full Monty - Det bare mænd" i 2005. Hun viste i særlig grad sit talent som stuepigen i "Frk. Julie" på Nyt Skandinavisk Forsøgsteater i 1992 og som Leonora i "Don Ranudo" på Det Kongelige Teater i 1997.