Rolf Wöldike
Født: 14-1-1852 i Flensborg, Tyskland
Død: 29-9-1919 (67 år)
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro
Biografi
Rolf Askur Wøldike, operasanger og skuespiller, der var søn af Heinrich Christian Piehl Wøldike (10-01-1818 - 22-09-1887) og Anna Catharina Hansine Wøldike (25-07-1830 - 1892). tog eksamen som exam. jur. Han skabte sig gennem sin smukke sangstemme og et ikke ringe talent en position på provinsscenen i provinsen. Han kom på Det Kongelige Teater, hvor han imidlertid ikke forstod at gøre sig gældende og drog atter til provinsen. Men har var andre gået ind i hans rollefag og efter nogle års forløb gik han fra scenen over i privat erhverv. I sine sidste år var han garderobebetjent på Det Kongelige Bibliotek. Lige til det sidste var han en meget søgt - og meget fornøjelig oplæser i en række københavnske foreninger. Rolf Wöldike blev den 14. marts 1885 gift i Nykøbing F. med Olivia Christiane Mathilde Andersen (08-12-1853 - 28-10-1923). Efter skilsmisse 9. juni 1909 blev han den 28. juni 1909 gift i Sundby Kirke med Marie Christine Kretzschmer (25.07-1868 - 26-07-1943) og var far til skuespilleren Poul Wöldike.