Carola Schiøler Linck
Født: 30-10-1876 i København
Død: 13-4-1963 (86 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Carola Schiøler Linck (Caroline Albertine Lindqvist), skuespillerinde og pianistinde, rejste ved århundredskiftet som skuespillerinde i provinsen og i Norge, bl.a. sammen med Henrik Malberg. Senere helligede hun sig som elev af professor Emil Hornemann klaveret og akkompagnerede i mange år såvel Lauritz Melchior og kammersanger Emil Holm som kendte revykunstnere, f.eks. Frederik Jensen, Carl Alstrup, Holger "Gissemand" Pedersen, Carl Fischer og Schiøler Linck, som hun blev gift med den 16. oktober 1903 i Lyngby Kirke. Ægteskabet blev opløst i 1929.