Helge Bangsted
Født: 9-11-1898 i København
Død: 17-11-1974 (76 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh (fællesgrav)
Biografi
Peter Albrecht Helge Nielsen Bangsted, journalist, redaktør, forfatter og nazistisk politiker, blev uddannet journalist og arbejdede bl.a. på avisen B.T. i årene 1929-40. Han bistod Knud Rasmussen på en række ekspeditioner til Grønland, heriblandt den 5. Thule-ekspedition 1921-24. Sammen med Laurids Skands skrev Helge Bangsted manuskript til filmen "Eskimo" fra 1930, der havde George Schnéevoigt som instruktør. Indtrykkene fra Grønland satte sig også spor i flere bøger, f.eks. "Liv i Nord". Efter Danmarks besættelse 9. april 1940 var Helge Bangsted blandt en række journalister, der forlod B.T. til fordel for det nazistiske dagblad Fædrelandet, hvor han blev ansvarshavende redaktør. I 1942 blev han leder af det danske nazistparti DNSAP. Fra 1943 og frem til befrielsen sad han i Folketinget for det nazistiske parti. Efter krigen blev han idømt 8 års fængsel for sin tyskvenlige virksomhed, hvoraf han afsonede halvdelen af straffen.
Har arbejdet med følgende 1 film:
Eskimo (1930) | Manuskript |