Lilian Fugmann
Født: 7-1-1927 i København
Død: 27-12-1956 (29 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Billede af Lilian Fugmann
Biografi
Lilian Bech, sangerinde og organist, var datter af tankejer Otto Fugmann og hustru Bodil Nielsine Larsen. Hun var bedst kendt under sit kunstnernavn Lilian Fugmann. Hun startede som refrænsangerinde hos Kai Ewans i National Scala, hvor hendes mand Bertrand Bech var pianist. Sammen turnerede ægteparret især i Skandinavien. Hun optrådte bl.a. i Atlantic Palace og indsang grammofonplader på plademærket Tono. Lilian Fugmann omkom ved en bilulykke ved Filipstad i Sverige. Ægteparret var på vej til Stockholm for at optræde sammen. I det glatte føre tørnede parrets folkevognsbus mod en lysmast ved Filipstad. Ægtemanden og deres to drenge på seks og otte år slap uskadt fra ulykken.