Biografi
Mikkel Raahede, der voksede op i Tønder, blev uddannet som lærer i religion og musik fra Frederiksberg Seminarium i 1999 og underviste i to år på Hørsholm Skole. I 2001 bestemte han sig for at blive skuespiller. Han kom ind på London Mountview og læste privat hos skuespilleren Baard Owe. Mikkel Raahede har været instruktør af Birkerød Revyen i flere år og har spillet med i Studenterrevyen 2003 og 2005. Han er med i Teatergruppen Katapult.