Ove Fangel Olsen
Født: 7-1-1922 i København
Død: 18-4-2011 (89 år)
Gravsted: Farum ny Kirkegård (fællesgrav)
Biografi
Ove Helge Fangel Olsen, sanger og lærer, var medlem af vokalensemblet Boolsen kvartetten, der blev dannet i 1942 og som havde sin storhedstid i 1950erne. Han var ligesom de tre øvrige medlemmer oprindelig i Elbirks drengekor, hvor han kom ind i 1932. Da Elbirk holdt forbindelsen vedlige med de tidligere årgange fandt han sammen med Valdemar Boolsen, Svend Aage Møller og Ole Mortensen ud af at lave en herrekvartet. Ensemblet blev især kendt for deres udgave af "Bamses Fødselsdag", der var fast repertoire i Giro 413 i 1950erne og 1960erne. Kvartettens medlemmer sang i Danmarks Radios kor i 1930'erne, Radiodrengekoret under Henning Elbirk og Weekendhyttens kor under ledelse af Svend Saaby i 1940'erne. Boolsen Kvartetten indspillede på grammofonplade også en række salmer og religiøse sange. Ove Fangel Olsen var i øvrigt dels skolelærer ved Stevnsgades Skole og dels bibliotekar.
Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Alice i eventyrland (1951) | Es - Toéren - Treéren |