Valdemar Boolsen
Født: 6-11-1916 i København
Død: 7-1-1991 (74 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh

Biografi
Valdemar Boolsen, typograf og senere beregner på Gutenberghus, var søn af kontorist Christopher I. Boolsen og hustru Emma Dorthea Jensen. Han blev medlem af Drengekoret ved starten i 1929 og var den allerførste dreng man antog. Han var medlem af vokalensemblet Boolsen kvartetten, der blev dannet i 1942 og som havde sin storhedstid i 1950erne. Boolsen Kvartetten bestod af Valdemar Boolsen (1916-1991), Ole Mortensen (1924-1981), Ove Fangel Olsen (1922-2011) og Svend Aage Møller (1919-1974). Ensemblet blev især kendt for deres udgave af "Bamses Fødselsdag", der var fast repertoire i Giro 413 i 1950erne og 1960erne. Kvartettens medlemmer sang i Danmarks Radios kor i 1930'erne, Radiodrengekoret under Henning Elbirk og Weekendhyttens kor under ledelse af Svend Saaby i 1940'erne. Boolsen Kvartetten indspillede på grammofonplade knapt 80 sange, herunder en række salmer og religiøse sange, bl.a. "Nu falmer skoven trindt om land", "Skal engang du kunne binde" samt "Når solen ganger til hvile". Senere var Valdemar Boolsen medlem af Radiokoret. Han var gift med Alice Johanne Boolsen.


Har lagt stemme til følgende 1 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Alice i eventyrland (1951)Es - Toéren - Treéren