Niels Bentsen Pedersen
Født: 26-2-1945
Død: 21-3-2011 (66 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Niels Bentsen Pedersen
Biografi
Niels Bentsen Pedersen, skuespiller, blev valgt til Frederik-rollen i Flemming-filmene efter at han havde medvirket i "Gøngehøvdingen" på Bakkegårdskolen i Gentofte. Han kom til prøvefilmning på Nordisk Film, hvorefter filmeventyret begyndte. Senere medvirkede han i filmen "Den kære familie" i en mindre birolle som en af de "Violette Drenge - Unge levemænd på variete". I 1969 blev Niels Bentsen Pedersen uddannet som lærer og ansat i den daværende Åndssvageforsorg. I 1979 blev han viceskoleinspektør i Storstrøms Amt inden han i 1985 indledte en international karriere som undervisningsrådgiver i Afrika og Asien. Han arbejdede i 25 år i udviklingslande inden for undervisnings-sektoren for Carl Bro, Red Barnet, Danida og Mellemfolkelig Samvirke og var bl.a. stationeret i Kenya, Dubai, Nepal, Zambia og Mongoliet. Gennem ca. 6 år arbejdede han i Bangladesh - dels med undervisning og dels fra 2008 som landedirektør for det danske og svenske Red Barnet (Save the Children). Han afsluttede sit arbejde for Red Barnet i maj 2010 og vendte tilbage til Danmark. I december 2010 påtog han sig jobbet som projektleder i et samarbejdsprojekt mellem Gröntmij/ Carl Bro, FNs Udviklingsprogram (UNDP) og en lokal NGO. Udover sit faglige liv var han en kreativ kunstner, der engagerede sig i den lokale kunstscene, deltog i udstillinger og hjalp unge kunstnere på vej. Han var ved sin død udstationeret i Rangamati i Chittagong Hill Tracts, hvor han ledede et projekt med udvikling af undervisningsmaterialer på lokalsprog.


Har medvirket i følgende 3 film:
Flemming og Kvik (1960)Frederik - klassekammerat
Flemming på kostskole (1961)Frederik
Den kære familie (1962)En af de 'Violette" drenge