BiografiLars Kümler søgte i sin tid om at komme i betragtning til en filmrolle, da Panorama Film igennem ugebladet Se og Hør annoncerede efter børn til en ny Far til Fire-film. Efter casting blev han udvalgt til rollen som Ole. Filmoptagelserne foregik bl.a. på campingpladsen i Veddelev nord for Roskilde og under turné med Cirkus Benneweis rundt i Jylland. Lars Kümler fortsatte indtil han var 18 år som barneskuespiller på Det ny Teater i København, hvor han bl.a. medvirkede i forestillingen "Karlsson på taget" med
Dirch Passer og
Ole Søltoft i hovedrollerne. Han havde desuden roller på en række andre teatre, medvirkede i en julekalender i radioen sammen med
Christoffer Bro og indsang på grammofonplade "Opognedvisen" i 1972. Lars Kümler blev senere uddannet som frisør og har gennem 20 år arbejdet i dette fag i Tyskland. Efter at han vendte tilbage til Danmark har han sammen med sin bror drevet en forretning med restauration og selskabslokaler i Kastruplundgade i København.