Kristjan Markersen
Født: 22-4-1971 (53 år) i København

Biografi
Kristjan Markersen gik på Katrinedalsskolen i Vanløse, hvor han af Rumle Hammerich blev udpeget som et muligt emne til børnefilmen "Otto er et næsehorn". Efter at være blevet prøvefilmet blev han blandt 300 andre børn valgt til hovedrollen som Topper. Filmoptagelserne foregik dels på atelier og dels ude i marken. Filmrollen gav ham i 1985 den internationale filmpris Young Artist Awards, som han sammen med Rumle Hammerich fik overrakt i USA. Siden læste Kristjan Markersen til cand.merc. på Handelshøjskolen og har taget HD-uddannelsen samme sted. Han har været ansat i Nykredit og Saxo Bank, men har fra februar 2010 etableret selvstændig virksomhed som konsulent inden for den finansielle verden.


Har medvirket i følgende 1 film:
Otto er et næsehorn (1983)Topper