Søren Sveistrup
Født: 7-1-1968 (56 år) i Kastrup

Biografi
Søren Sveistrup, manuskriptforfatter, forfatter, der er søn af cand.pæd.psych Hugo Sveistrup (død 2008) og skolelærer Helle Sveistrup (født Vosbein) (død 1989), voksede op på Thurø ud for Svendborg. Han begyndte efter studentereksamen fra Svendborg Gymnasium i 1987 at studere litteratur og historie ved universitetet. Søren Sveistrup debuterede som forfatter med novellesamlingen "Begyndelser" i 1995. En overgang holdt han pause for at skrive på en roman. I stedet blev det til et filmmanuskript, som ganske vist ikke blev antaget af DR. Men efter at have læst manuskriptet anbefalede Rumle Hammerich ham at søge ind på Filmskolen. Så efter en bachelorgrad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 1994 fulgte han rådet og blev færdiguddannet som manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 1997. Søren Sveistrup har skrevet manuskript til novellefilmene "Latino", "Deadline" og "Afsporet". Desuden har han bl.a. skrevet flere afsnit af tv-serien "Taxa" til DR1, været med til at skabe tv-serien "Hotellet" for TV2 og været hovedforfatter på tv-serien "Nikolaj og Julie", der vandt en international Emmy i New York i 2003 for "Bedste dramaserie". Han har tidligere dannet par med TV2's Michéle Bellaiche. Fra 2003 har han levet sammen med journalist Kristina Antivakis (f. 20-08-1974)


Har arbejdet med følgende 1 film:
Der kommer en dag (2016)Manuskript

Har arbejdet med følgende 5 TV serier:
HotelletHovedforfatter
TaxaManuskript, Suppl. story line
Nikolaj og JulieEpisodeforfatter, Hovedforfatter
Forbrydelsen IIHovedforfatter, Manuskript
Forbrydelsen IIIHovedforfatter, Manuskript

Priser, legater m.m:
Robert for Årets originale manuskript  i filmen Der kommer en dag (2017)

Bøger om Søren Sveistrup:
Kastanjemanden af Søren Sveistrup