Morten Sabroe
Født: 5-6-1947 i Gentofte
Død: 5-6-2023 (76 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Morten Sabroe, forfatter og journalist, var søn af redaktør og cirkusrevy-direktør Povl Sabroe - (også bedre kendt som Den Gyldenblonde) og Ingrid Sabroe (født Larsen) og var endvidere barnebarn af den sociale reformator og socialdemokrat Peter Sabroe. Hans farbror var redaktør Sven Sabroe. Efter en uddannelse som bygningssnedker i 1967 studerede han i Frankrig og blev færdiguddannet som journalist på Berlingske Tidende i 1971. Hans journalistiske karriere førte ham til diverse større danske dagblade som Weekendavisen, Jyllandsposten, Information og Politiken. Han debuterede som forfatter med "Retten til at blomstre" og fik sit litterære gennembrud med "Sidste tog" fra 1996 - en selvbiografisk roman, som er et opgør med barndommen og opvæksten i et ellers privilegeret Klampenborg-hjem. Morten Sabroes romaner "Evig troskab" fra 2006 og "Du som er i himlen" fra 2007 har også begge en selvbiografisk dimension. Han udgav sin sidste bog "Der var engang en familie" i 2021. Den handlede blandt andet om hans egen frygt for at dø, men indeholder også en kærlighedserklæring med forsonende ord til hans afdøde far, mor og bror. Morten Sabroe modtog flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Han blev den 30. maj 2003 gift med Do Windfeld-Lund.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Opbrud (1988) (1988)Manuskript