Per Olov Enquist
Født: 23-9-1934 i Bureå, Hjoggböle, Västerbottens län, Sverige
Død: 25-4-2020 (85 år) Mindebog
Gravsted: Katarina Kyrkogård, Stockholm, Sverige

Biografi
Per Olov Enquist, svensk forfatter, var søn af skovarbejder Elof Enquist (død 1935) og lærerinde Maja Enquist (født Lindgren) (død 1992). Han studerede på Uppsala Universitet i årene 1955 til 1964.Per Olov Enquist var en af Skandinaviens mest læste og roste forfattere. Han debuterede i 1961 med romanen "Kristallögat" og slog igennem som romanforfatter i 1964 med sin tredje bog "Magnetisørens femte vinter". Hans forfatterskab bød på journalistik, skuespil, filmmanuskripter, kriminalromaner, litteraurkritik og selvbiografiske romaner. Per Olov Enquist modtog international anerkendelse for romanen "Legionärerna" (1969) som han fik Nordisk Råds Litteraturpris for. Romanen, som handler om Sveriges udlevering af baltiske flygtninge til Sovjetunionen, blev filmatiseret med titlen "Baltutlämningen". I 1999 udkom den selvbiografiske og dokumentariske roman "Livlægens besøg" om den tyske livlæge Johan Friedrich Struensee og det velkendte og historiske trekantdrama med dronning Caroline Mathilde og kong Christian VII. For denne roman vandt Enquist Augustprisen i Sverige. Alene i Danmark solgte den mere end 100.000 eksemplarer. Per Olov Enquist blev den 15. marts 1980 gift med sceneinstruktør og skuespilchef ved Det Kongelige Teater Lone Bastholm (f. 11-09-1934). Ægteskabet blev opløst i 1994. Han boede i 15 år fra 1978 til 1993 i København og skrev i denne tid teaterstykket "Fra Regnormenes Liv", der handler om H.C. Andersen og skuespillerinde Johanne Louise Heiberg. Ved sin død var han gift med Gunilla Thorgren.


Har arbejdet med følgende 5 film:
Pelle Erobreren (1987)Manuskript
Den attende (1996)Manuskript
Hamsun (1996)Manuskript
Magnetisørens femte vinter (1999)Efter roman af, Manuskript
I lossens time (2013)Efter skuespil af

Bøger om Per Olov Enquist:
Et andet liv af Per Olov Enquist