Christiane Rohde
Født: 26-9-1944 (79 år) i København

Billede af Christiane Rohde
Biografi
Regitze Christiane Rohde, skuespillerinde, er datter af departementschef og chef for Det Kongelige Teater Henning Rohde og hustru Benedicte Rohde (født Bülow) (død 1996). Hun er uddannet på Privatteatrenes elevskole i 1964-1966. Efter elevuddannelsen på Det Ny Teater fik hun sine første roller, bl.a. i "Bal i den borgerlige". Endvidere havde hun engagementer på Det Danske Teater og Aalborg Teater i 1968, Nykøbing F. sommerrevy 1971 og på Gladsaxe Teater 1971. Senere vendte hun i 1972 tilbage til Det Ny Teater og medvirkede i "Købmanden i Venedig" og spillede i "De fire små piger" på Comediehuset i 1973. I årene hos Klaus Pagh på ABC Teatret 1973 og 1974 placerede hun sig i farcer og komedier som fx. "Stamherren", "Den kyske levemand" og "Den spanske flue". På Folketeatret var hun Polly i "Laser og pjalter", og på Det Kgl. Teater blev det til en gæstevisit i Picassos "Fire små piger". Endvidere har Christiane Rohde spillet i "Privatliv" og i Lisbeth Dahls opsætning af "Den grønne elevator" på Privat Teatret i midten af 1990erne. Hun har medvirket i så forskellige film som "Præsten i Vejlby", "Den kyske levemand", "Olsen-bandens flugt over plankeværket" og "Klinkevals". På TV medvirkede hun i John Prices "Pinafore" og i Holberg's "Barselstuen" og hun markerede sig i "Matador" som den dumme husassistent med replikken "Av min arm". Christiane Rohde blev den 19. september 1969 gift på Frederiksberg med kunstmaler, scenograf, grafiker, plakattegner og TV-vært Per Arnoldi (f. 25-05-1941) og fatter af og til selv pensler og farver. Endvidere er hun medlem af Udenrigspolitisk Selskab. Hun er mor til forfatter og dramatiker Jokum Rohde Arnoldi (f. 04-01-1970)


Har medvirket i følgende 8 film:
Jeg er sgu min egen (1967)Dorothea - Alberts datter
Det var en lørdag aften (1968)Ekspeditrice
Præsten i Vejlby - 1972 (1972)Præstens tjenestepige
Den kyske levemand (1974)Gerda, Basses datter
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)Kantinedame med bakke
Klinkevals (1999)Madam Grøn
Juliane (2000)Madam Grøn
Den skaldede frisør (2012) 

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Matador (1978-1982) 15 16 17 18 22 Frk. Hollenberg
Krigsdøtre (1981) 1 Bente's mor
Kaj Munk (1986) 2 Ministerfrue
Den som dræber – Fanget af mørket (2019-2023) 5 Ældre kvinde

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Det ny Teater 1969 1981
Nykøbing F. Revyen 1971

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Eldorado for dyr (1985)Pensionist