Dagny Brincken
Født: 28-10-1880 i København
Død: 20-3-1947 (66 år)
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Dagny Adolfine Brincken, der var datter af skibsfører Emil Anton Christoph Brincken (1840-85) og hustru Hansine Florentine Walløe (1842-1908), var i sine unge år en af ballettens talentfuldeste danserinder. Mødet med Johannes Nielsen bragte hende fra balletten til skuespillet. Hun blev engageret til Folketeatret, hvor hendes sidste rolle var under direktør Gregaard i "Tre smaa Piger". Sin kunstneriske stortid opnåede Dagny Brincken på Friluftsteatret i Ulvedalene. Hun blev den 22. maj 1928 gift på Københavns Rådhus med fhv. teaterdirektør Johannes Nielsen (14-09-1870 - 20-12-1935)