Peter Mohr
Født: 15-1-1966 (58 år) i Dronninglund
Biografi
Peter Mohr (Nielsen) tog først en uddannelse som boghandler og arbejdede desuden som freelancer på lokale radio stationer, hvor han sammen med Jysk Stiftstidende startede en programrække med portrætter af gamle skuespillerinder. I den forbindelse kom han i kontakt med Studenterscenen og blev derefter engageret til medvirken på Amager Scenen i "Sommer i Tyrol", på Folketeatret i "Skatteøen" og på Gladsaxe Teater i "Aladdin" og "Tordenskjold". Peter Mohr tog en uddannelse som sanglærer med speciale i stemmetræning og læste lidt hos Annie Birgit Garde og Birthe Backhausen, ligesom han havde mindre roller i et par spillefilm og medvirkede i flere kortfilm for Filmskolen bl.a. Thomas Vinterberg's afgangsfilm "Sidste omgang". Da han syntes at tilbud om roller var for små besluttede han sig for at flytte til Tyskland, hvor han i dag er uddannet pædagog og desuden spiller med i en teatergruppe "Die Schantmäuler" i en by nær Frankfurt.