Johannes Ejvin Petersen
Født: 26-3-1932 i Kildebrønde sogn
Død: 14-9-2020 (88 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Johannes Ejvin Petersen, kostumeassistent, der var søn af arbejdsmand Karl Emil Petersen og hustru Bertha Margrethe Larsen, var elev af Tove Bang. Han debuterede på Kirkelig Scene hos Bent Conradi, hvor han var ansat i to sæsoner. Senere havde han teaterroller bl.a. som retsbetjenten i "Volpone" på Dansk Folkescene og som den gamle tjener i "Slottet i Sverige" hos Axel Illum. I en del sæsoner var han ved Det Kongelige Teater, hvor han bl.a. spillede tjeneren i "Afskedssouper" hos John Price. Endvidere var han kroværten i "Napoli" og forfatteren i "Skruen strammes". Udover i teaterroller blev han brugt på tv, film og i reklamer. På tv spillede han kongen i "Hyrdinden og Skorstensfejeren", ligesom han havde hovedrollen i en tv-film om retshjælp. Johannes Ejvin Petersen medvirkede også i flere Olsenbanden-film. I en del sæsoner var han også sufflør og kostumeassistent på teatret. Desuden virkede han som oplæser i kirker, skoler og i foreninger. Johannes Ejvin Petersen døde i Høje Taastrup.