Gitte Lundemann
Født: 10-1-1945 (79 år)

Biografi
Gitte Lundemann (døbt Birgitte Gurli Kaas Johannesen), instruktør og koreograf, voksede op i Odense som datter af en rådhusbetjent. Som barn fik hun ballet- og danseundervisning og debuterede som tre-årig på Odense Teater. Musik og dans fyldte sidenhen hendes tilværelse, og på et tidspunkt havde hun endda sin egen jazzballetskole med mere end 400 elever - sideløbende med at hun passede sit job som bogbinder. I en længere periode var hun tilknyttet Odense Teater som danser og sufflør, og i en alder af 40 år sprang hun med kort varsel ind som benspjættende frelserpige i "Guys and Dolls" på teatret. I 1969 mødte hun ægtemanden skuespilleren Arne Lundemann på Nyborg Vold til en optagelsesprøve på "Paganini" og ægteparret har siden fulgt hinanden. Gennem årene har hun instrueret den ene kabaret efter den anden. Blandt dem de velbesøgte "Fru Gittes sommerkabareter" i Kerteminde, som hun lagde navn til i 17 år. Hun er mor til sanger og entertainer André Lundemann.


Har arbejdet med følgende 6 revyer:
Ind i Fældeskabet (1973)Koreografi
Kun lyst til blåt (1985)Instruktion
Kom som du er (1986)Instruktion
Kerteminde-Cabareten (1988)Instruktion
Kai Normann Andersen Cabaret (1989)Instruktion
Kerteminderevyen (1990)Instruktion