Mickey Pless
Født: 15-9-1976 (45 år)

Biografi
Mickey Holm-Pless, pianist, kapelmester og komponist, startede med at spille klaver som 9-årig og havde sit første arrangement, da han var 11 år. I en lang årrække har han enten solo eller med sit orkester spillet til arrangementer rundt omkring i Danmark. I de sidste mange år har han bevæget sig over i teater- og revygenren og var bl.a. med til at etablere Ganløse Revyen, hvor han var fast kapelmester frem til 2014. Siden 2015 har han været kapelmester i Nykøbing F.-Revyen og har også virket som musikalsk chef på en række andre revyer og shows. Han er desuden kapelmester for en del kunstnere, f.eks. Kirsten Siggaard, Dario Campeotto, Anne Herdorf og Bakkesangerinderne fra "Bakkens Hvile". Sammen med skuespillerinden Pernille Schrøder er han fra sæsonen 2019 direktør for Nykøbing F.-Revyen. I 2007, 2011 og 2018 modtog han prisen som "Årets Revykomponist" ved Revyernes Revy. Mickey Holm-Pless blev i 2017 gift i Skovlunde Kirke med Lone Holland Hansen.


Har arbejdet med følgende 23 revyer:
Gak i Ganløse (2004)Kapelmester, Musik
Ganløse Revyen (2006)Musik
Ganløse Revyen (2007)Kapelmester
Ganløse Revyen (2008)Kapelmester
Vinterrevyen Smil (2008)Kapelmester
Ganløse Revyen (2009)Kapelmester
3610 Ganløse Hills (2010)Kapelmester
Limfjordsrevyen (2010)Kapelmester
Ganløse Revyen (2011)Kapelmester
Limfjordsrevyen (2011)Kapelmester
Ganløse Revyen (2012)Kapelmester
Limfjordsrevyen (2012)Kapelmester
Ganløse Revyen (2013)Kapelmester
Ganløse Revyen (2014)Arrangeret musikken, Musik, Kapelmester
På nye eventyr (2014)Musik
Nykøbing F. Revyen (2015)Kapelmester
Holstebro-revyen (2015)Kapelmester
Nykøbing F. Revyen (2016)Kapelmester
Nykøbing F. Revyen (2017)Kapelmester
Aalborg Vinterrevy 2018 (2018)Kapelmester
Nykøbing F. Revyen (2018)Kapelmester
Nykøbing F. Revyen (2019)Kapelmester, Direktion
Nykøbing F. Revyen (2021)Kapelmester, Direktion

Priser, legater m.m:
Revyernes Revy - Årets komponist (2007)
Revyernes Revy - Årets komponist (2011)

Link til yderligere info:
http://www.mickeypless.dk