Per Flink Basse
Født: 5-7-1949 i København
Død: 8-5-2006 (56 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Per Flink Basse, pædagog, instruktør, scenograf og performer, var i sin tid medstifter og een af de bærende kræfter i Billedstofteatret. I årene 1977 til 1985 stod han bag dets 26 forestillinger. Siden teatrets lukning arbejdede han i en årrække i teatrets og virkelighedens grænseområde og skabte 8 egne forestillinger bl.a. Transport - en dramatisering af Steen Steensen Blichers "Hosekræmmeren", hvor en HT dobbeltbus var rammen om forestillingen - og i forbindelse med begivenheder f.eks. Handelshøjskolens indvielse 1989. Han virkede som scenograf bl.a. på Cantabile 2 og Team Teatret. Desuden gjorde han sig bemærket som skuespiller i performancegruppen Kom De Bagfra og fra 2000 til sin død i den norske performancegruppe Verdensteatret. Han virkede desuden som oplæser og gæsteinstruktør på gymnasier. Per Flink Basse, der var socialt engageret i HIV-Danmark, boede i længere perioder i Kairo.


Har arbejdet med følgende 3 film:
Jeg elsker dig (1987)Regissør
Sangen om kirsebærtid (1990)Scenografi
Bare løgn! (1991)Scenografi, Kostumer