Evald Gunnarsen
Født: 9-12-1946 (77 år) i Søllerød

Biografi
Evald Gunnarsen gik på Ny Holte Skole, da filminstruktøren Annelise Hovmand besøgte skolen for at finde en dreng til rollen som Erik i filmen "Ingen tid til kærtegn". Hun gik rundt på skolen og iagttog eleverne under undervisningen uden at de vidste hvem hun var og hvad hun skulle. I forbindelse med et frikvarter blev Evald Gunnarsen og en anden dreng udtaget og efter at de begge havde læst nogle replikker på Flamingo Film blev Evald Gunnarsen valgt til rollen. Han husker at han hjemme blev hentet af en firehjulstrækker og kørt til filmoptagelser, der foregik i Nordsjælland. Han brød sig nu ikke særligt om filmarbejdet og prøvede da også en dag at stikke af på sin cykel, men blev dog indhentet af filmfolkene og måtte tilbage til filmopgaven. Det blev hans eneste rolle i dansk film. Evald Gunnarsen fik senere en økonomisk uddannelse og var i 20 år ansat på Coloplast A/S, heraf i 12 år som økonomichef, i 3 år som administrationschef og han endte sin karriere som direktør i selskabet inden han i 2009 gik på pension.


Har medvirket i følgende 1 film:
Ingen tid til kærtegn (1957)Erik - en forkuet dreng