Henrik Sandberg II
Født: 27-4-1929 i København
Død: 12-12-2004 (75 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg (fællesgrav)

Biografi
Henrik Sandberg, skuespiller, var søn af stentrykker Henrik Sandberg og hustru Gertrud Marie Weber. Han var parodist og adskilte sig fra andre udøvere af denne genre ved at have et meget amerikansk repertoire, hvor han i lynglimt gav Hollywoods store navne. Efter en fem måneders turné i Tyskland vendte han i august 1955 hjem til optræden i kabaret Mon Coeur med parodier på bl.a. filmstjernerne James Stewart og Fernandel. Henrik Sandberg optrådte en del sammen med Simon Rosenbaum bl.a. på Bornholm. Han blev den 27. juni 1950 gift på Frederiksberg Rådhus med danselærerinde Ellen Margrethe Ammitzbøll Hansen (13-01-1924 - 05-12-2011)