Christian Engelstoft
Født: 12-3-1876 i Glostrup
Død: 7-6-1945 (69 år)
Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg

Biografi
Christian Thorning Engelstoft, forfatter, var søn af overretssagfører Lauridz Thorning Engelstoft og Pauline Marie Stub. Han var journalist og debuterede i 1903 med novellen "Fred på Jorden" i Folkets Avis's julenummer. Han var en skattet medarbejder på "Aftenbladet Søndag", hvor han dækkede film og teaterstoffet. Han interviewede således mange af datidens skuespillere, bl.a. Ellen Gottschalch, Mathilde Nielsen, Petrine Sonne og Connie Meiling. Desuden dækkede han også de udenlandske stjerner. Christian Engelstoft medvirkede i to talefilm bl.a. "Balletten danser" og i flere stumfilm. Desuden var han fra 1911 oplæser og fortæller på kabaretter og i foreninger. Han blev den 29. september 1939 gift på Københavns Rådhus med Ilona Koczuván (f. 15-03-1906).


Har medvirket i følgende 2 film:
København, Kalundborg og ? (1934)Radiolytter
Balletten danser (1938)Teatertjener

Har medvirket i følgende 6 stumfilm:
Præsidenten (1919) 
Gudernes Yndling (1920) 
Ole Opfinders offer (1924) 
Lykkehjulet (1926) 
Kongen af Pelikanien (1928) 
Filmens Helte (1928)