BiografiGrete Hoffenblad, skuespiller, blev i 1954 kåret til "Miss Danmark" på Hotel Marienlyst i Helsingør med selveste den amerikanske filmstjerne Errol Flynn som overdommer. Han var på daværende tidspunkt på et kort besøg i Danmark. Ved den efterfølgende konkurrence som Miss World i London tabte hun slaget til Miss Egypten. Den platinblonde Grete Hoffenblad, der ofte blev sammenlignet med den britiske tegneseriefigur Jane, blev benyttet som fotomodel og blev i 1954 engageret som Lommer-pige på ABC Teatret sammen med
Lise Henningsen. Gennem de næste fem sæsoner var hun en slags maskot og gallionsfigur for ABC-Teatret. Hun fortsatte i mange år som fotomodel i modebranchen, men blev siden kontordame.