Frank Holms
Født: 16-10-1931 i New York City, New York, USA
Død: 16-3-2019 (87 år)
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Frank Diernhammer alias Frank Holms kom til filmen i midten af 1950erne gennem formidling af UFA-legenden Olga Chekhova - og spillede i forskellige - hovedsageligt østrigske produktioner. Det var især underholdningsfilm, hvori han for det meste spillede den amerikanske "Sonnyboy". Han debuterede (uden navn) i Alfred Weidenmanns komedie "Himlen er aldrig udsolgt" (1955) og samme år medvirkede han i filmen "Tre piger fra Rhinen". I filmen "Ein tolles Hotel" (1956) optrådte han sammen med Ruth Stephan og Theo Lingen. Yderligere biografproduktioner fulgte indtil slutningen af 1950erne, bl.a. "Elsket af alle" (1957), "Den gamle kro ved Donau" (1957) og "Das Schloss in Tirol" (1957). Fra begyndelsen af 1960erne arbejdede Frank Holms i Los Angeles som mode- og portrætfotograf for det populære magasin "W - Woman's Wear Daily". Han besøgte mange stjerner i deres private villaer i Beverly Hills og Bel Air - og hans fotoarkiv rummede i tusindvis af negativer eller lysbilleder med interessante fotos af berømtheder fra film, radio, tv og politik. Lejlighedsvis påtog han sig mindre roller i populære tv-produktioner i USA bl.a. serier som "The Fall Guy", "Misfits of Science", "MacGyver" "A-teamet" og "Hunter".
Har medvirket i følgende 1 film:
6-dagesløbet (1958) | Müller - cykelrytter - Tysk par |