Biografi
Per Torp Henriksen, der oprindelig var markspiller (på KBU's udvalgte juniorhold som højre innerwing), begyndte at stå på mål som ynglingespiller. Han var en af Frems mest markante spillere i en lang årrække, hvor han spillede 168 førsteholdskampe i perioden 1949-1960. Han var med til at vinde pokalfinalen i juni 1956 mod AB, hvor FREM slog AB med 1-0 på et hovedstødsmål af hans storebror Olaf Henriksen. Per Henriksen vandt en sølvmedalje med FREM i 1958. Han blev også landsholdsspiller med 14 A-landskampe og 3 B-landskampe og klarede straffespark i sine 2 første landskampe. Han var en aldeles fremragende og samtidig meget elegant målmand, der altid forstod at sælge "varen" også overfor det andet køn og var kolossal populær overalt både på og udenfor banen. Han havde kulsort hår og havde derfor det naturlige øgenavn "Sorte Per" - men blev også af og til benævnt "Per Valentino". Han præsterede i en kamp i Odense mod B 1909 at købe en is under kampen, og i en pokalkamp ude mod Hammel tog han billeder under kampen med sit medbragte fotografiapparat. I 1956 mistede han lysten til at stå på mål. Han spillede senere på et sekundær hold i FREM og fik senere comeback på førsteholdet, men kom aldrig mere på landsholdet, da Henry From fra AGF havde overtaget pladsen. Da Femina i 1959 indførte damefodbold i Danmark, hyrede de "Sorte Per" som træner. Per Henriksen tog ofte rundt i klubbernes ungdomsafdelinger og viste lysbilleder og fortalte om kampe i udlandet. I 1955 var han reserve til Europaholdet, der i Belfast vandt 4-1 over Storbritannien. Per Henriksen spillede fra 1965 på "Stjerneholdet" bl.a. sammen med Dirch Passer. Under forteksterne til filmen "Mig og min lillebror og Bølle er det nævnt at Dirch's stjernehold medvirker.