Biografi
Frans Gösta Victor Ekman, svensk skuespiller og teaterdirektør, var en legendarisk personlighed i skandinavisk teatersammenhæng. Han begyndte at arbejde bl.a. ved "Clara Smitt-Dryselius hotell och ljusbadinstitut". Gösta Ekman debuterede omkring 1907 eller 1908 og fik i sommeren 1908 engagement på en turné til Helsingfors med August Bodéns omrejsende operetteselskab. Derefter fulgte nogle lærerige år i et par turnérende selskaber, først Hugo Rönnblads 1909-11 og derefter hos Hjalmar Selander 1911-13 og det var hos denne på Nya Teatern i Göteborg at han slog igennem. I 1911 fik han også sin filmdebut i et par kortfilm af Anna Hofman-Uddgren bl.a. "Blott en dröm". I 1913 blev han engageret hos Albert Ranft på Svenska Teatern, hvor han i årene 1913 til 1925 var den førende kraft og blev et idol ikke mindst blandt det kvindelige publikum. Han fik sit scenegennembrud i 1920 som kong Christian VIII i "Struensee", siden i 1921 i "Gröna Hissen" samt i 1922 som prins Erik i "Gustav Vasa". Han fejrede triumfer som hovedrolleindehaver i forestillinger som "Gösta Berlings saga", "Lycko-Pers resa" og som Armand i "Kameliadamen". Sammen med Pauline og John Brunius ledede han Oscarsteatern fra 1926 til 1930 og sammen med Per Lindberg AB Gösta Ekman-teatrarna fra 1931 til 1935. I åbningsforestillingen "Den glada änkan" med Zarah Leander som enken spillede han selv rollen som Danilo. I 1931 dannede han selskabet AB Gösta Ekman-teatrarna som drev Konserthusteatern og 1931-35 Vasateatern. Da denne virksomhed gik over styr fortsatte han lige så hektisk som forud med teater, turnéer i folkeparkerne, gæstespil i Norden og med filmindspilninger. Gösta Ekman havde også en stor filmkarriere. Han havde sin første filmrolle af betydning i "Mästerkatten i stövlar" (1918) og havde i stumfilmen andre bemærkelsesværdige roller i "Karl XII" (1924) og "Faust" (1926). Blandt hans tonefilm skal særligt fremhæves hovedrollen i "Kära släkten" (1933), "Swedenhielms" (1935), "Intermezzo" (1936) og "Häxnatten" (1937). Han døde tidligt som følge af en meget travl karriere og hans død vakte national sorg. Det blev i længden svært at få teatervirksomheden til at hænge sammen - ikke mindst på grund af hans ønsker om det ekstravagante. For at klare økonomien spillede han teater om aftenen og filmede samtidig ofte på nætterne. Til dette kom et kokainmisbrug som grundlagdes under et ophold i Berlin i 1926, da han spillede hovedrollen i "Faust". I 1930 fik Gösta Ekman tildelt den kongelige medalje Litteris et artibus. Efter hans død indstiftedes efter en landsindsamling en stipendiefond i hans navn, som hvert år siden 1939 gennem Teaterförbundet har uddelt priser. Der findes også et nordisk stipendium i hans navn som hvert fjerde år tilfalder en svensk skuespiller. Gösta Ekman blev den 12. december 1914 gift i Engelbrektskyrkan med Greta Sundström (1887-1978) og er far til skuespiller Hans (Hasse) Gösta Ekman (10.9.1915 – 15-02-2004).