Lennart Hjulström
Født: 18-7-1938 i Karlstad, Sverige
Død: 3-7-2022 (83 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Lennart Hjalmar Hjulström, svensk skuespiller og instruktør, voksede op i et akademisk miljø i Uppsala som søn af geografiprofessor Filip Hjulström og håndarbejdslærer Astrid Elmér. Han blev student i 1958 og studerede derefter sociologi ved universitetet. Han blev i årene 1961-1964 uddannet ved Göteborgs Stadsteater og fortsatte siden ved teatret som skuespiller og i årene 1967 til 1976 tilmed som instruktør. Fra 1976 til 1984 var Lennart Hjulström chef for Folkteatern i Göteborg. Han arbejdede siden med film og instruerede prisbelønnede film som "Berget på månens baksida" (1983) og "Rusar i hans famn" (1996). Fra 1988 til 2002 var han virksom som instruktør og skuespiller ved Dramaten, hvor han blandt andet spillede rollen som Victor Sjöström i Ingmar Bergmans opsætning af P.O. Enquists "Bildmakarna". Siden 2002 arbejdede han ved Stockholms Stadsteater, hvor han blandt andet for tredje gang instruerede August Strindbergs "Mäster Olof" efter tidligere at have gjort det på Göteborgs Stadsteater i 1969 og på Dramaten i 1988. Han var i årene 1989-1994 Sveriges første professor i instruktion ved Dramatiska instituttet. Lennart Hjulström blev tildelt Svenska Dagbladets Thaliapris 1968, Svenska teaterkritikers forenings teaterpris 1974, Carl Åkermarks stipendium 1985 samt Dramatens O'Neill-stipendie 1994. I 1995 fik han for sit arbejde den kongelige medalje Litteris et Artibus. Lennart Hjulström var i årene 1961 til 1982 gift med Ulla Söderdal (f. 1935). Fra 1986 boede han sammen med - og blev i 2007 gift med skuespillerinden Gunilla Nyroos (f. 1945).


Har medvirket i følgende 1 film:
Et hjørne af Paradis (1997)Carl von Ekelöw