Kirsten de Neergaard
Født: 29-5-1945 (79 år)

Biografi
Kirsten de Neergaard, der er datter af skuespillerinden Gerd Gjedved, nåede via hospitalsrevyerne ud til en større offentlighed, da hun i 1986 optrådte i DR's underholdningsprogram "Smil du er på" hos Jarl Friis Mikkelsen. Hun blev kendt som "Den syngende jordemoder" og hendes tv-debut førte til et fast engagement i Bakkens Hvile gennem 6 år. Siden 1992 har Kirsten de Neergaard optrådt som freelance solist eller i sangertrio i både ind- og udland. Hun har bl.a. optrådt ved Nyhavns Visefestival og i Tivolis Bodega. Så langt som Solvang i Californien (med Bengt Rolands Orkester) eller på Hans Egede Hotel i Nuuk har der været bud efter hende. Kirsten de Neergaard har bl.a. arbejdet som centerjordemoder på sygehusene i Gentofte og Hillerød.