Hans Henrik Lerfeldt
Født: 16-8-1946 i Århus
Død: 27-7-1989 (42 år)
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Hans Henrik Lerfeldt, maler og grafiker, blev adopteret ind i et meget religiøst hjem. Hans adoptivfader, som var provst, overlod ham til forskellige børnehjem. Han blev uddannet på Kunstakademiet 1965-70. Han blev fra begyndelsen af 1970erne stærkt inspireret af surrealismen med Wilhelm Freddie som et væsentligt forbillede. Han dyrkede det provokerende og frastødende med stærk vægt på det erotiske, gerne sadomasochistiske scener med kvinder og insekter som tilbagevendende motiver. Han malede med en ekstrem præcision, som var med til at skabe distance og give en illusion af virkelighed. Fra 1980erne stammer en række malerier fra Berlin, hvor han har ladet sig inspirere af gamle fotografier, bl.a. af sig selv som barn. Disse billeder har den samme præcision og kølige distance til motivet som hans erotiske billeder. Hans store interesse for jazz inspirerede ham til en række plakater og malerier, bl.a. af Chet Baker.


Har medvirket i følgende 1 film:
Oviri (1986)Kritiker