Hans-Erik Saks
Født: 7-2-1956
Død: 10-12-2024 (68 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Hans-Erik Saks, forfatter, instruktør og filmproducent, grundlagde i 1981 filmselskabet Saks Film og TV. Siden blev det i årenes løb til mange tv-produktioner. Han var medforfatter og producer på julekalenderen "The Julekalender" med De Nattergale, der blev sendt første gang i 1991. I 2018 udgav han en bog, der fortæller om, hvordan julekalenderen blev til. Bogen er skrevet i samarbejde med Anders Houmøller Thomsen. Saks var derudover med til at udvikle den norske og finske udgave af "The Julekalender", der blev udgivet i henholdsvis 1994 og 1997. Desuden producerede han bl.a. "Jacob og Lotte rejser" med Jacob Haugaard og Lotte Heise, "Sigurd Barret Special Lamp Show" og "Carl Ejnar Booking" med Finn Nørbygaard. Herudover producerede hans firma familiejulekalenderen "Den hemmelige tunnel" for DR1. I 2001 var Hans-Erik Saks med til at skabe De Nattergales anden julekalender "CWC/Canal Wild Card", der blev suppleret af "CWC - den sande historie" i 2002 og "CWC World" i 2003. Endvidere blev det til mange reklamefilm for store danske firmaer. På reklameområdet blev Saks Film Og TV bedst kendt i offentligheden for reklamen med direktør Lars Larsen og hans citat "Godaw, jeg hedder Lars Larsen, jeg har et godt tilbud til jer".


Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
The Julekalender (1991,1994,2001,2008,2010,2011,2012,2013,2017,2018,2019,2020,2021,2022,2023,2024)Redigering, Billedmixer, Grafik, Producent, Klip, Ide, Manuskript, Instruktion
Den hemmelige tunnel (1997)Ide, Musik