Helge Guldbøg (Chris Dane)
Født: 25-9-1920 i København
Død: 3-6-1993 (72 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Helge Julius Guldbøg, jazz- og schlagersanger, der var søn af Alex Guldbøg (død 01-05-1963) indsang herhjemme bl.a. "Når man kun er ung" fra filmen af samme navn. Fra midten af 1940erne sang han i fremtrædende svenske orkestre, bl.a. med Simon Brehm, Ernie Englund og i Lulle Ellbojs og Thore Ehrlings orkestre. Han turnérede i flere år i Sverige, hvor han blev mest kendt under navnet Chris Dane, hvilket navn han fik mens han var engageret på Lido i Paris i 1947. Han var i begyndelsen af 1950erne også i USA, hvor han fik sit egentlige gennembrud efter sejren i en stor amatørkonkurrence i TV, hvorefter han fik et samarbejde med den kendte orkesterleder Freddy Martin, som kom til at vare i ikke mindre end syv år. Han fik sit eget tv-show en gang om ugen i seks måneder i Philadelphia, medvirkede i radioprogrammer, indspillede grammofonplader og medvirkede i en af Danny Kaye's (18-01-1911 - 03-03-1987) film i Hollywood. Familiemæssige årsager tvang ham til at vende tilbage til Sverige i 1952. Han blev den 24. marts 1945 gift på Frederiksberg Rådhus med Inger Vibeke Seidenfaden (f. 26-07-1921). Helge Guldbøg døde i Lerum uden for Gøteborg i Sverige i 1993.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Mit liv er musik (1944)Musik (solist)