Rie Rasmussen
Født: 14-2-1976 (48 år) i København
Biografi
Rie Rasmussen, fotomodel, skuespiller og filminstruktør, er født i København, men voksede op i henholdsvis Dragstrup i Morsø kommune og på Frederiksberg. Som 15-årig flyttede hun med sin stedmor til USA. Sammen med en kæreste tog hun til Californien, hvor hun delvist ernærede sig som fotomodel. Som 24-årig instruerede hun sin første kortfilm "Thinning the Herd", som hun selv skrev og spillede med i. I 2002 fik hun en hovedrolle i Brian De Palmas film "Femme Fatale", hvorefter hun blev model for Gucci. I 2004 deltog hun i Filmfestivalen i Taormina med kortfilmen "Il Vestito", som hun også selv havde skrevet og instrueret. I 2005 spillede hun med i Luc Bessons film "Angel-A". På Filmfestivalen i Berlin i 2009 deltog Rie Rasmussen med sin første spillefilm "Human Zoo". I 2006 udgav hun bogen "Grafiske Historier by Lilly Dillon", som er delvist selvbiografisk og indeholder et udvalg af hendes egne fotografier, malerier og illustrationer. Bogen indeholder desuden en kritik af modelbranchen.
Har medvirket i følgende 3 udenlandske film:
Femme Fatale (2002) | |
Angel-A (2005) | |
Human Zoo (2009) | |