BiografiAstrid Kristine London, født Kristensen, rejste med
Povl Vendelbo's Teaterselskab og optrådte flere gange i radioen. Hun mistede livet under besættelsen, da hun blev kørt ned af en Hipo-vogn, der hensynsløst rasede af sted på jagt efter landsmænd. Påkørslen skete på linje 6's endestation på Lyngbyvej (rundkørslen på Hans Knudsens Plads). Hun ventede ved et stoppested på en sporvogn, da en lastbil strøg så tæt forbi, at den rev hende omkuld og hun pådrog sig så alvorlige kvæstelser, at hun var død ved indlæggelsen på Rigshospitalet. Astrid London var først gift med skuespilleren
Ole Larsen. Parret blev skilt i 1930 og siden blev hun gift den 9. februar 1934 på Københavns Rådhus med kapelmester
Poul London.