Astrid Wantzin
Født: 19-3-1888 i København
Død: 2-10-1944 (56 år)
Gravsted: Århus Nordre Kirkegård

Biografi
Astrid Johanne Sofie Wantzin, skuespillerinde, var datter af kleinsmed Ole Hans Johannes Jonassen og hustru Hulda Sophie Sundal. Hun blev knyttet til Aarhus Teater i 1913 og her såvel som i foregående sæsoner ved de rejsende provinsselskaber gjorde hendes vævre skikkelse hende særlig egnet til at fremstille drengeroller og visse ingenueroller af let og kvik karakter. Hun spillede f.eks. drengeroller i "Skyldig eller uskyldig" og "Wienerbarnet". Kort efter sit engagement ved Aarhus Teater ægtede hun sceneinstruktør, senere overregissør Adolf Olaf Johan Wantzin og trak sig derefter tilbage fra scenen for helt at hellige sig privatlivet.