Inge Estvad Petersen
Født: 20-3-1936 (88 år)

Biografi
Inge Estvad Petersen tog lærereksamen fra Marselisborg Seminarium i 1958. Hun var i 2-3 år med i de århusianske studenterrevyer - og efter at hun i 1959 flyttede til København -var hun også med i studenterrevyen "Blaatand melder storm" i 1960. Gennem et langt liv har hun virket som journalist i mange sammenhænge. Vejen gik via Politiken i 1959 og 1961 inden hun i årene 1961-64 var beskæftiget med hoteldrift i Italien. I 1965 kom hun til Danmarks Radio, hvor hun var ansat gennem 29 år. Indtil 1989 arbejdede hun i undervisningsafdelingen, fortsatte i TV-Fakta og virkede i årene 1991-94 i DaniCom, hvor hun var med til at lave flere produktioner om Den 3. Verden. Inge Estvad Petersen kom siden til Udenrigsministeriets informationssekretariat, hvor hun beskæftigede sig med u-lands oplysning og var valgobservatør. Fra 1995 har hun arbejdet som freelance journalist og har redigeret flere numre af Danida's tidsskrift "Udvikling". Blandt hendes udgivelser er bl.a. et særnummer om Nepal, hvor hun skrev en stribe spændende og indfølende reportager om Danmarks bistandsprogrammer og de titusinder af fattige bjergbønder, som de gavnede.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Studenter foreningen - revyerne 1960