Professor Labri (Johannes Marius Dines Petersen)
Født: 5-8-1863 i Nyborg
Død: 10-3-1935 (71 år)
Gravsted: Odense - Assistenskirkegården

Biografi
Professor Labri (Johannes Marius Dines Petersen) kom i 1877 i lære som skomager, men kom til skade ved et fald og var handicappet resten af sit liv. Han blev tidligt grebet af cirkusatmosfæren og Han debuterede som tryllekunstner i 1889 og optrådte som gøgler og tryllekunstner på markeder i et primitivt opstillet telt - først under kunstnernavnet Johannowitz - senere under navnet Professor Labri. Især blev han kendt for sine rekommandørtaler udenfor gøglerteltet. Med pibende stemme og komiske udtryk kaldte han publikum til sit telt. "Træd inden for i mit kunstnerlige magistrats-paulun, hvor jeg optræder på højhælede gummisokker og går med halmvisk bag øret" - "Se frikadellens flugt over det nytjærede plankeværk", Skelettet af en 14-årig pige (det var en ske, der blev lettet af en pige) og Verdens største krokodille (det var en krukke med dild) fisket op af Vorbasse krigshavn. Han var uhyre hjælpsom og godgørende overfor kolleger som det gik mindre godt. Hvad han tjente fik hurtigt ben at gå på og han døde selv fattig i Odense i 1935. Professor Tribini blev senere hans arvtager.