Bo Jeppesen
Født: 30-11-1963 (60 år)

Billede af Bo Jeppesen Billede af Bo Jeppesen
Biografi
Bo Michael Jeppesen havde som barnestjerne en af de store roller i filmen "Den korte sommer" fra 1976, hvor han blev valgt blandt 50 andre rødhårede Hjørring-drenge. Han blev i årene 1983 til 1989 uddannet som cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har siden beskæftiget sig med ledelse, politik og kommunikation i en række forskellige funktioner. På sin vej rundt i pressen, nåede han blandt andet at arbejde som politisk reporter for TV 2 i Odense, for Berlingske Tidende på Christiansborg og som pressemedarbejder for Det Radikale Venstre. I årene 1995-97 var han informationskonsulent i Erhvervsministeriet og bestred i et års tid stillingen som sekretariatschef hos Poul Nyrup Rasmussen i Statsministeriet. Fra 2001 blev han ansat som redaktør på TV2/Nord, hvor han i årene 2005-08 var administrerende direktør. Han fortsatte som kultur- og fritidschef i Aalborg Kommune fra 2008 til 2010 inden han i halvandet år var sekretariatschef for Det Radikale Venstre i København. Siden maj 2012 har han været PR-direktør i PR og reklamebureauet Conexia+PR i Hjørring og Aalborg. Bo Jeppesen er formand for Nordjysk Pigekors bestyrelse.


Har medvirket i følgende 1 film:
Den korte sommer (1976)Verner