BiografiPaul Barfoed Møller, skuespiller, der var søn af overtelegrafassistent Christian Møller (f. 18-06-1899) og hustru Ellen Henny Barfoed (f. 18-02-1899), var elev af Poul Juhl og blev uddannet på de Frederiksbergske teatrets elevskole 1947-48 og på Odense Teaters elevskole 1948-50. Han debuterede i 1947 som Patricius i "Caligula" på Riddersalen i København. Fra 1950 var han igen knyttet til Odense Teater - i årene 1951-55 tillige som regissør og 1955-69 som overregissør. Gennem årene spillede han på scenen med i bl.a. "Guys and Dolls", "Et Jule Eventyr", "En skærsommernatsdrøm". På TV spillede han brugsuddeleren i serien "Fiskerne". Som afslutning på sin aktive karriere havde han i 1988 40 års jubilæum ved Odense Teater. Paul Barfoed Møller blev den 6. april 1950 gift i Nr. Bjert Kirke med skuespillerinden
Vibeke Terndrup. Han blev senere skilt og gift igen med skuespillerinde og danser
Toni Maisie.