Biografi
Inge Sand Sørensen, der var datter af overtrafikassistent Ernst Vilhelm S. Sørensen (1900 - 1987) og Else Johannsen (1903 - 1971), startede sin karriere som barne-mannequin i forskellige stormagasiner. Hun blev uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev medlem af kompagniet 1947 og solodanserinde i 1950. I de tidlige 50ere da hun var ung solodanserinde drog hun med kammerater på selvbestaltet turné i Europa, USA og Sydamerika. Hun havde allerede som ung en sikker position i roller som Svanilda i "Coppelia" (1951) og første juniorpige i "Graduation Ball" (1952). I 1951 dansede hun første gang med Fredbjørn Bjørnsson som partner og han blev livet igennem hendes hyppigste partner bl.a. i negerdansen i Balanchines "Søvngængersken". I maj 1963 henrykkede parret teatret med deres fabelagtige pas de deux-parodi i "Bourrée Fantasque". I Roland Petits "Carmen" var hun tyvetøsen og hos Kenneth MacMillan fik hun en dramatisk kulmination med den nervespændte kvinde, der bryder sammen under presset i balletten "Under Jorden". Fra de seneste år huskes Inge Sand i Cramers opsætning af "De Syv Dødssynder" og som den gamle kvinde i Flemming Flindts "Dødens Triumf". Inge Sand fik fra 1955 også stor betydning som organisator af turnerende balletgrupper til udlandet. Hun blev assisterende balletmester ved Det Kongelige Teater 1966 og fra 1971 til sin død dets turnéleder. Bl.a. var hun i spidsen på turnéen til Rusland. Hun modtog Politikens Kunstnerpris for 1950. Som barn medvirkede hun som Lille Budden i filmen "En fuldendt gentleman". Inge Sand blev gift den 24. juni 1952 i Tikøb Kirke med operasanger Niels Juul Bondo (12-10-1924). Ægteskabet blev opløst i 1957. Den 26. januar 1958 blev hun gift i Frederiksberg Kirke med juveler Paul Svarre (21-07-1929). Dette ægteskab blev ligeledes opløst. Siden blev hun den 21. april 1962 gift med direktør Hans Jørgen Christensen (08-04-1930)