BiografiAnne Kathrine Ursin, der er fem år ældre end søsteren
Nicla Ursin, fik i modsætning til søsteren kun en mindre rolle som klavereleven Trine i tv-serien "Matador". Hun blev castet af Jette Termann til rollen simpelthen fordi hun kunne spille klaver. Kathrine Ursin gik på sprogskole i England og arbejdede på et hotel på Tenerife, hvor hun traf sin mand Jes Kamp. Parret flyttede til Holstebro, hvor hun i seks år havde sin egen frisørsalon Hairbox på Store Torv. I december 2005 emigrerede ægteparret til Australien, hvor de bosatte sig i i Queensland på Sunshine Coast lidt uden for byen Maroochydore, som ligger 100 km nord for Brisbane. Hun har her en salon med organiske hårprodukter.