BiografiHarald Christian Græsholdt Jørgensen var søn af smedesvend Jens Laurits Jørgensen og hustru Caroline Kirstine Rasmussen. Han drev en landsomfattende turneteatervirksomhed, der gjorde ham afholdt af et stort publikum. Harald Jørgensen voksede op på Fyn og blev som ung mand optaget på Odense Teaters elevskole, hvor han blev uddannet 1935-36. I 1937 kom han til hovedstaden og optrådte på Skolescenen i København, før han blev ansat som leder af Folks og Værns Turneer. I besættelsesårene ledede han Bellahøj Friluftsteater og i efterkrigsårene drev han Den lille Turne i Sønderjylland. I nogle år forlod Harald Jørgensen teaterbranchen, men vendte i 1965 tilbage med sin nye turnevirksomhed, som han drev til og med sæsonen 1980/81. Harald Jørgensen-Turnéen havde især muntre forestillinger på repertoiret, og han medvirkede ofte selv som både instruktør og skuespiller i forestillingerne. Harald Jørgensen blev den 19. april 1958 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden
Alice Sterup-Hansen.