Niels Th. Thomsen
Født: 13-12-1879 i Lemvig
Død: 12-4-1933 (53 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Niels Thingberg Thomsen, cand.mag., journalist og forfatter, var søn af skoleinspektør Niels Thingberg Amberg Thomsen og Anna Birgitte Bølle. Han kom som ung til København, hvor han gennem brødrene Kidde kom i kontakt med kunstnerkredse. I 1898 blev han student og studerede en tid lægevidenskab. Han var journalist ved korrespondancebureauet Unio 1902-07 og derefter ved bureauet Aftentelegrammerne. Efter en bevæget ungdom overraskede han i 1922 ved uventet og i en alder, hvor alle andre opgiver studierne, at tage magistergraden i sammenlignende litteraturhistorie. I 1923 blev han sekretær i landsforeningen Den personlige Friheds Værn. I de senere år oversatte han mange stykker for teatrene.